Skrivevejledning

Manuskriptet

Manus leveres som hovedregel i flere filer: Teksten leveres i Word-filer kapitelvist - elektronisk samt på print, og figurer/illustrationer leveres separat også elektronisk samt evt. på papir til scanning.

 

Som forfatter kan der være svært ikke at tænke på, hvordan den tekst, man afleverer, ser ud, og det er fristende at lave sin egen opsætning - men lad være!

Grafisk er det langt at foretrække, hvis manus er skrevet uden egentlig opsætning. Nedenfor findes gode råd til skrivningen.

 

Er der steder i manus, hvor grafikeren bør være særligt opmærksom, kan det markeres i printet.

 

Teksten:

Med tekst menes brødtekst, formler og tabeller.

  • Brødtekst skrives f.eks. i 12 pkt. - vær konsekvent.
  • ENTER må ikke bruges ved almindeligt linieskift - kun ved slutning af afsnit.
  • Indryk, f.eks. ved nyt afsnit - Brug altid tabulatorfunktionen, aldrig mellemrumstasten.
  • Brug ikke fast højremargin.
  • Tænk ikke på orddelinger - del ikke manuelt med bindestreger og brug ikke automatisk orddeling.
  • Overskrifterne til de forskellige niveauer skrives med forskellig punktstørrelse - f.eks. 24 pkt. til kapiteloverskrift, 18 pkt. til afsnitsoverskrift osv. Det er en god idé at bruge de indbyggede overskriftstypografier i Word (Overskrift 1, Overskrift 2 osv.).
  • Ved fremhævning bruges kun fed eller kursiv (ikke versaler, spatiering, understregning eller andre former for særpræget fremhævning).
  • Brug kun én skrift - eksisterer et givet specialtegn ikke i denne skrift, så afmærk hvad der ønskes. Grafikeren vil senere lave tegnet.
  • Formler leveres indskrevet i Math Type, som er et formelprogram, der fungerer meget fint sammen med Word.
  • Formler nummereres fortløbende i hver kapitel - nummeret sættes typisk i parentes.
  • Vælg en punktstørrelse på formler og vær konsekvent i brugen af den. I den færdige bog vil brødtekstens og formlernes punktstørrelse som regel være den samme. Det er også en god idé at vælge skrifttypen til formlerne, men det er knap så vigtigt.
  • Eventuelle tabeller laves bedst som celletabeller i Word (Excel kan vise sig problematisk i sætningen af bogen), og nummereres fortløbende i hvert kapitel.
  • Noter bør markeres i teksten med et lille løftet tal. Brug notevælgeren i Word. Selve noteteksten kan placeres som fodnote eller som slutnote.
  • Litteraturliste - se www.db.dk/bib/tutorials/referencer/default.htm for korrekt henvisning.
  • Stikordsregisteret kan markeres enten allerede i Word-manuskriptet eller i en korrektur. Begge former for markering skal ske efter nærmere vejledning.

 

Figurerne:

Med figurer menes fotos/billeder og (tekniske) stregtegninger

  • Figurer bør afleveres så originalt som muligt - dette gælder både elektroniske filer og papirbilleder.
  • Elektroniske figurer afleveres med højest mulig opløsning - mindst 300 dpi for fotos og mindst 800 dpi for stregtegninger.
  • Billeder afleveres helst i TIF-format.
  • Tegninger afleveres helst i EPS-format (eller endnu bedre i pdf, hvor fontene er embedded).
  • Figurer fra Internettet er sædvanligvis ikke anvendelige, idet opløsningen her kun er 72 dpi.
  • Papir-figurer til skanning leveres i bedst (klarest) mulige print.
  • Figurer nummereres fortløbende i hvert kapitel.
  • Figurernes placering i dokumentet markeres tydeligt f.eks. med figurnummer i fed.
  • Figur-undertekst må gerne skrives i manus - der hvor figuren skal placeres - og gerne med en anden typografi end brødteksten.

 

Når manus er afleveret, går korrekturlæsningen i gang, omslaget udarbejdes, og det hele ender med tryk og indbinding og en færdig bog - derefter begynder markedsførings- og salgsarbejdet.

 

I nogle tilfælde leverer forfattere manus som trykklart dokument - typisk som en pdf-fil med hele bogen.

 

Det er man meget velkommen til. Afleverer man trykklart forventes det, at der er læst korrektur ved aflevering, fordi trykkeriet går direkte til at udarbejde blåkopi fra den afleverede fil.

 

Det tilrådes at lave et antal prøvesider, som så checkes af trykkeriet, sådan at man sikrer, at filerne er rigtigt lavet (fonte embedded, ingen RGB-farver o.lign.).

 

Til sidst vil vi minde om, at undervisning og arbejde i naturfagenes verden er ikke statiske størrelser. Det betyder, at det efter en ca. 3-årig periode er det fornuftigt at overveje, om bogen stadig er relevant, som den er, eller om en ny udgave er nødvendig.

 

Og så starter processen forfra - forhåbentlig til gavn for både forfatter og forlag og ikke mindst for de studerende og brugere af bogen i øvrigt.

Viden forpligter

Har du viden, som andre ingeniører eller ingeniørstuderende kan anvende og drage fordel af - måske i form af en hånd- eller lærebog?


Så vil vi opfordre dig til at give din viden videre til gavn for dine kollegaer i faget, såvel som for de kommende generationer af ingeniører.

At skrive en bog kan virke som en voldsom opgave – men vi kan hjælpe og vejlede dig gennem processen – og bistå med både praktisk og med redaktionel hjælp.

Uanset om du blot har en løs idé, en synopsis, eller måske et hel- eller halvfærdigt manuskript, hører vi gerne fra dig, så kan vi hjælpe med at videreudvikle din idé til en færdig bog.

Send os dit materiale på forlag@polyteknisk.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Læs mere om at blive forfatter