Få dit kompendie produceret professionelt:
Polyteknisk Boghandel & Forlag tilbyder nu produktion og salg af kompendier på DTU.
Det betyder for dig som underviser, at udarbejdelsen af kompendier og notesamlinger er blevet lettere end nogensinde - samtidig med at du sikrer at dit kompendie fremstår professionelt og veltilrettelagt.
Da vi som forlag har mangeårig erfaring med produktion har vi kunnet sikre en fordelagtig aftale, som sikrer at kompendierne kan trykkes i en professionel kvalitet - til en absolut konkurrencedygtig pris. Kompendierne bliver således relativt billige for den studerende.
På denne side har vi samlet praktisk information om hvordan vi kan hjælpe dig med kompendier. Har du spørgsmål er du yderst velkommen til at kontakte os.
Med venlig hilsen
Polyteknisk Forlag
Ingrid Beijk
Sådan gør du:
Manuskriptet afleveres som fil eller i papirform til enten sekretariatet på instituttet, som så sørger for at sende det til boghandelen, eller direkte til boghandelen i bygning 101.
Leveringstiden vil være ca. fem dage, men der kan forekomme forsinkelser, hvis kvaliteten af kopierne betyder, at kompendiet skal bearbejdes før trykning, eller hvis manuskriptet afleveres i ugen før semesterstart. I disse tilfælde skal der beregnes en leveringstid på mindst en uge.
Haster leveringen af kompendiet, opfordrer vi til at der afleveres et elektronisk, trykklart manuskript.
Ved kopiering af bogsider bør teksten placeres lige og midt på arket. Sorte kanter bør undgås, da trykkeriet ikke kan trykke disse. Beregn ca. 1½ cm. margin, så dele af teksten ikke forsvinder ved indbinding og tilskæring.
Vær i øvrigt opmærksom på at kompendiets salgspris beregnes ud fra et minimumoplag på 25 eksemplarer.
Sammen med manuskriptet afleveres en udfyldt rekvisitionsseddel samt en erklæring om, at kopiering er sket inden for rammerne af aftalen mellem DTU og Copy-Dan.
Vær opmærksom på copyright:
For kopiering af ophavsretsligt beskyttet materiale (inkl. artikler fra Internettet) gælder:
- Af publikationer udgivet for mere end 5 år siden må der til et kompendium højest kopieres 20%, dog ikke over 75 sider, med mindre andet er aftalt mellem forlaget og instituttet/underviseren.
- Af publikationer udgivet for mindre end 5 år siden og mere end et år siden må der til et kompendium højest kopieres 15%, dog max. 40 sider, med mindre andet er aftalt mellem forlaget og instituttet/underviseren.
- Af publikationer udgivet for mindre end 1 år siden må der til et kompendium højest kopieres 10%, dog max. 25 sider, med mindre andet er aftalt mellem forlaget og instituttet/underviseren.
Fristerne i pkt. 1 – 3 regnes fra udløbet af det år, hvori udgivelsen har fundet sted.
For tidsskrifter regnes procentsatserne af årgangens samlede sidetal.
Hvert kompendium skal indeholde en kildefortegnelse over samtlige artikler/tekster i kompendiet.
Kildefortegnelsen skal for hver enkelt artikel/tekst indeholde:
- Titel på den bog/publikation hvor artiklen/teksten er taget fra
- Totalt sideantal i bog/publikation
- Antal sider der kopieres (f.eks. s. 20-32)
- Forfatter/ophavsmand
- Forlag
- Udgivelsesår
- ISBN/ISSN (så vidt muligt)
Kildefortegnelsen skal opstilles, så den samtidig kan fungere som indholdsfortegnelse – dvs. at artiklerne/teksterne skal listes i den rækkefølge, de forekommer i kompendiet.
Bliv forfatter
Vi er et forlag i konstant udvikling og vi tilstræber at udgive aktuel og tidssvarende litteratur. Derfor er vi altid glade for henvendelser om hele eller halve manuskripter – eller blot om en idé eller et ønske om nye udgivelser.
Du behøver ikke have et færdigt manuskript, før du henvender dig – vi hjælper gerne hele vejen fra den første spæde idé, til bogen ligger klar til salg i boghandelen.
Læs mere om at blive forfatter
Anker Engelunds Vej 1
DK-2800 Lyngby
Tel: (+45) 77 42 43 44
Email: poly@polyteknisk.dk