Viser: Fra lys til liv - En atomfysiker om universets love og skabelsens mysterium

Fra lys til liv - En atomfysiker om universets love og skabelsens mysterium, 1. udgave

Fra lys til liv

En atomfysiker om universets love og skabelsens mysterium
Jens Olaf Pepke Pedersen
(2025)
Sprog: Dansk
Eksistensen
199,95 kr.
Flere end 10 stk på lager
Hvor kan jeg afhente varen?
Bestil nu og få den leveret inden for 2-3 hverdage

Detaljer om varen

  • 1. Udgave
  • Indbundet: 135 sider
  • Udgiver: Eksistensen (April 2025)
  • ISBN: 9788741011752
 Kan man som moderne, oplyst menneske tro på Gud? Atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersen undersøger forholdet mellem kristendom og naturvidenskab og peger på det meningsfulde i begge verdensbilleder.

En sejlivet myte siger, at naturvidenskab og kristendom udelukker hinanden. Man må vælge side i forståelsen af verden: Tror du på Big Bang? Eller tror du på, at Gud har skabt universet?

For atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersen er der ikke tale om et enten-eller. I bogen udfordrer han myten om det stridbare forhold mellem naturvidenskab og kristendom, og han viser, hvordan man meningsfuldt kan leve med begge forklaringsmodeller, og hvordan viden og tro kan berige hinanden ved at forene rationelle og åndelige perspektiver.

Med afsæt i personlige refleksioner, videnskabelig dybde og teologiske overvejelser beskriver forfatteren, hvordan kristendommen har været en vigtig kilde til erkendelse og nysgerrighed, og hvordan naturvidenskabens teorier harmonerer med den kristne skabelsesfortælling.

Fra lys til liv giver læseren forståelse for naturvidenskabens og kristendommens verden og deres samspil – de er begge essentielle for at forstå universets love og skabelsens mysterium.

Om forfatteren:
Jens Olaf Pepke Pedersen (f. 1958), ph.d. i eksperimentel atomfysik fra Aarhus Universitet og seniorforsker på Institut for Rumforskning og -teknologi på DTU, hvor han forsker i klimaændringer og Solens påvirkning af Jorden. Han har tidligere arbejdet på Niels Bohr Instituttet, Dansk Rumforskningsinstitut, det europæiske forskningscenter CERN i Geneve samt på flere amerikanske universiteter.
Han er medforfatter til tegneserier om H.C. Ørsted og fysikkens historie, er redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og skriver om naturvidenskab for Weekendavisen. Han har modtaget Københavns Universitet formidlingspris, og i 2017 vandt han prisen for årets danske forskningsresultat.


Omtale ?????
“Fra lys til liv” er en fortræffelig udgivelse. Den er fermt skrevet, og selv om stoffet er vanskeligt, så er forfatteren hele tiden opmærksom på at få læseren med, hvorfor han leverer fine og anskueliggørende eksempler til belysning af sine pointer.
- Kristeligt Dagblad

”Jens Olaf Pepke Pedersen er en glimrende formidler og evner at forklare selv de mest komplicerede videnskabelige teorier i øjenhøjde med sin læser.”
- Kulturkapellet

”(…) der er tale om en tankevækkende, interessant og begavet lille bog, som både troende og ikke-troende kan have gavn af at læse.”
- Jens Ramskov, Ingeniøren 

”Der er rigtig meget at tænke over i denne bog. (…) Fine analyser på et let forståeligt sprog.”
- Bogsyn.dk

”Sproget er lettilgængeligt, og bogen henvender sig ikke kun til fagfolk, men også læsere med interesse for eksistens, tro og naturvidenskab.”
- DBC Bibliotekernes udtalelse

B2B service

If you have questions regarding the purchasing of books, the use of this site or our service offers in general, please contact us on poly@polyteknisk.dk

 

Best regards

Polyteknisk B2B service

By agreement with