SØG - mellem flere end 8 millioner bøger:
Viser: Det sorte USA - Fra uafhængighedserklæringen til Barack Obama
Det sorte USA
Fra uafhængighedserklæringen til Barack Obama
Jørn Brøndal
(2016)
Sprog: Dansk
Detaljer om varen
- 1. Udgave
- Indbundet: 430 sider
- Udgiver: Gads Forlag (September 2016)
- ISBN: 9788712052890
Bogen er skrevet med et dansk publikum for øje. Det drejer sig ikke kun om, at en række af de portrætterede personer havde en vis dansk forbindelse – eksempelvis den påståede slaveoprører Denmark Vesey, der blev henrettet i Charleston, South Carolina, i 1822, og som var født i Dansk Vestindien; eller borgerrettighedsaktivisten Walter Bergman med en fortid som underviser på Den Internationale Højskole i Helsingør, der blev tævet til invalid af Ku Klux Klan i 1961. Det handler også om, at en række etniske og racemæssige problemstillinger, der engang ansås for primært amerikanske fænomener, er rykket tættere på danskernes hverdag. Debatter herhjemme om racisme, om ghettoen, om etnisk opdelte skoler og om positiv særbehandling lyder i dag ofte som ekkoer af tidligere amerikanske diskussioner.
Bogen bringer læseren ind til kernen i amerikansk identitetsopfattelse,
helt derind hvor det gør ondt, ind til spændingsforholdet mellem friheds- og lighedsidealerne på den ene side og en mere rå virkelighed for det sorte USA på den anden.

